kundalini yoga

Du har dejlig krop!

Pernille – du har dejlig krop!

Det er mandag formiddag og jeg er kørt fra Hjørring til Aalborg.

Jeg har en aftale i Buer’s klinik ligger på Reberbahnsgade i Aalborg.
Buer’s klinik ligger inde i et solcenter…

Ja – du læste helt rigtigt.
Første gang jeg havde en aftale med Buer gik jeg faktisk forbi.

Nå men tilbage til historien…

Hvem er Buer, spørger du naturligt?
Buer kommer fra Kina og taler smukt dansk på den kinesiske måde.
Hun er ekspert på kroppens energisystem og kinesisk læge.

Nuvel…

Jeg ankommer, hilser på og bliver vist ind i det lille varme rum med briksen.
Her tager jeg mit tøj af og Buer siger:

Pernille – du har dejlig krop!

Jeg lægger mig på briksen i mit undertøj
(som iøvrigt idag er matchende – kommer jeg i tanke om).

Pernille – du har dejlig krop, siger Buer igen til mig igen,
imens hun tager min puls.

Vi taler kort om, hvordan jeg har det i kroppen, mentalt og psykisk og hun begynder at placere akupunkturnålene nøje på min krop.

Hun stopper op imellem hver nål og spørger:

Det gør ondt?

Jeg svarer “nej”.

Hun gentager ordene “Pernille – du har dejlig krop”
hele 2 gange mere og efterlader mig under de varme tæpper med nåle forskellige steder på min krop.

Efter ca. 20 minutter kommer hun tilbage.
Fjerner nålene og gentager ordene “Pernille – du har dejlig krop”.

Måske har du talt med.
Det var hele 5 gange.

***

Og ved du hvad?

Jeg var i forvejen ret glad-i-låget, da jeg ankom på denne efterårs-mandag-formiddag.

Men…

Kan du forestille dig, hvordan jeg havde det, da jeg forlod hendes klinik?

Ja… præcis!

Jeg følte mig mega-glad-i-låget!
Indeni
og uden på

Selvom jeg ved, at Buer talte ud fra den energi, hun mærker og arbejder med i min krop.

Så blev jeg lige lidt mere glad for:

MIN fantastiske krop

som har appelsinhud,

som har fedt depoter,

hænge-bryster

og som stolt viser tegnene på at have båret to børn igennem to graviditeter

Pernille – du har dejlig krop!

***************************

Hvad har dette at gøre med yoga, tænker du måske?
Det har ALT at gøre med yoga, kan jeg fortælle dig!

Yoga er nemlig ikke bare det, der foregår, når du én gang om ugen ruller måtten ud i yogastudiet.

Kundalini Yoga efter Yogi Bhajan kaldes også bevidsthedens yogaform.

Du vågner…
Din bevidsthed vækkes.

Du bliver mere bevidst om bl.a.

  • Hvordan du ved at ændre fokus på, hvad du tænker – kan ændre det indre kemi-show i hjernen og få større livsglæde.
  • Hvordan du ved at chante ændre hjernens kemi og mærker, hvordan en simpel ændring i din indre “frekvens” – har en kæmpe betydning for at slippe ud af tankernes spindelvæv.

****

Dit fokus SKABER dit liv!

Jeg havde fokus på det positive, en tanke, som gav mig energi.
Masser af energi.

Det samme gælder, når jeg er fanget i tankernes spindelvæv.
Når jeg føler, at jeg ikke kan slippe af med uønskede tanker.

“Where the energy goes – the attention flows” – hvor jeg vælger at rette mit fokus, der flyder min opmærksomhed.

Hvis jeg prøver at skubbe tankerne væk eller prøver ikke at tænke på dem, forstørres det hele.
Det er en håbløs strategi.

***

Du er præcis perfekt som du er lige nu.
Men alle de oplevelser du har med i rygsækken.

Du kan ikke ændre på fortiden.
Du kan lære at være medskaber at dit eget liv – dine egne tanker og fokus

Hvordan gør man så det?

Der findes rigtig mange helt fantastiske måder at arbejde med tanker og bevidstheden på.

Læs med ved at klikke nedenfor.

>> JA TAK –
jeg vil genlæse nyhedsbrevet om, hvordan mit fokus skaber mit liv.

Jeg glæder mig til at dele mange flere tips og teknikker fra Kundalini Yogaen med dig i den kommende tid
(pist..du får snart mulighed for at tilmelde dig et helt særligt nyhedsbrev, hvor du får mails fra mig HVER dag i december – tips, som hjælper HELE familien i den travle tid).

Indtil vi høres ved næste gang

HUSK på…

Du har dejlig krop!

Sat Nam og de kærligste efterårshilsner

Pernille Angad